Møbler er dyre, og der går mange ressourcer til at fremstille dem, derfor er det både økonomisk fornuftigt og miljørigtig at genbruge møbler og andet inventar. I Københavns Kommune bytter forvaltningerne derfor brugt via Genbrugsportalen på intranettet.
Som i alle andre organisationer får de forskellige enheder i Københavns Kommune jævnligt anvendeligt inventar til overs. Det kan fx være, fordi en arbejdsplads flytter til andre lokaler, eller fordi der er sket en omstrukturering.
Nu er det imidlertid blevet muligt at bytte inventar på tværs af enhederne i kommunen, så møblerne kan blive til gavn i endnu flere år.
Sundhedsforvaltningen var de første, der afprøvede konceptet. Hjemmeplejen i Vanløse skulle flytte og havde brug for møbler i en mindre størrelse til de nye, mindre lokaler.
Hjemmeplejen satte derfor en annonce på Sundhedsforvaltningens interne genbrugsportal, og på meget kort tid var syv store, velfungerende hæve-sænkeborde plus en del andre møbler, reserveret og afhentet.
En af dem som hentede bordene fortalte bagefter, at: ”Det var en rigtig god oplevelse, for alle var glade. Vi var glade for at få nye møbler, og de var glade for at komme af med møblerne.”
I november 2011 åbnede genbrugsportalen så for hele kommunen. Den fungerer efter først-til-mølle princippet og er kun til intern brug.
Det er således ikke muligt at få møbler til privat brug, heller ikke til fx en hjemmearbejdsplads. Dette behov dækker kommunen med en portal, kaldet ”Loppemarkedet”, der alene er til medarbejdernes private annoncer.
”Genbrugsportalen er et led i kommunens bestræbelser på at reducere de samlede mængder af affald, der sendes til forbrænding. Samtidigt med at vi opfordrer københavnerne til at oprette byttehylder, gør vi også en indsats selv. Det virker jo ulogisk, at møbler og inventar bliver kasseret et sted i kommunen, mens der er mangel på samme et andet sted.” fortæller Julie B. Svendsen, der arbejder med affaldsforebyggelse og genanvendelse i Teknik- og Miljøforvaltningen.
Hun fortsætter: ”Vi har fået en masse positive tilkendegivelser fra ansatte i alle dele af kommunen. Der er rigtig mange institutioner, der skal af med ting, og som synes, at det virker forkert bare at sende det til forbrænding. De er glade for at andre kan få gavn af dem i stedet. Samtidigt er rigtig mange institutioner glade for muligheden for at spare penge på budgettet ved at overtage inventar fra andre institutioner”.
Genbrugsportalen bliver allerede flittigt benyttet. I marts 2012 evaluerer Teknik- og Miljøforvaltningen ordningen og danner sig et overblik over, hvor mange tons affald, der er blevet sparet, og hvor tilfredse brugerne har været med portalen.
Udfordringen består nu i at sikre, at portalen bliver kendt i selv den mindste institution, og at kommunens institutioner bliver ved med at benytte den. Målet er, at alle institutioner tjekker portalen, inden de køber nyt, og inden de kasserer inventar.
Københavns Kommune skal være verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025, og ét led i at nå målet er at blive frontløber på innovative samarbejder med virksomheder om grønne løsninger.
Den 1. december 2011 indgik kommunen en samarbejdsaftale med den østjyske elbilsudvikler ECOmove om udvikling og leasing af elbiler til Teknik- og Miljøforvaltningen. Målet er, at der i 2012 er udviklet fem elbiler, der efterfølgende leases til kommunens enhed for skadedyrstilsyn. Gennem samarbejdsaftalen vil kommunen derfor bidrage med viden om, hvad der gør en elbil til det perfekte værktøj for skadedyrsbekæmperne. ”Hvis vi ved blot at dele viden om vores behov for bilens indretning kan komme til at køre i en bil, der er med til at sikre os en rottefri by og samtidigt reducerer støj og luftforurening, så er det smart drift! Det giver os et godt arbejdsredskab, det er en økonomisk god idé, og det kommer alle i byen til gavn”, udtaler den tilfredse områdechef for skadedyr Morten Otkjær Thune.
Elbilerne skal leveres i løbet af 2012 og bliver baseret på ECOmoves fleksible QBEAK-model. Bilen er fra starten tænkt som elbil og er på flere områder meget innovativ. Den har en enkel konstruktion og er bygget med letvægtsmaterialer, der tilsammen gør bilen særlig energieffektiv, så den kan køre op til 300 km på en enkelt ladning. Motoren er desuden placeret i hjulene, hvilket er med til at gøre det nemt at tilpasse bilen med mellem 1-6 personsæder og op til 2 kubikmeter bagagerum. Den kan fx ombygges til en mindre varevogn, hvilket giver plads til nogle af de særlige formål bilen skal opfylde på skadedyrsområdet, såsom et særligt, isoleret rum til lidt gift og et skydevåben.
”For selvom kommunen bruger meget lidt gift, så skal der stadig være plads til det, sammen med smækfælder, stige, værktøjskasse og meget mere,” fortæller Morten Otkjær Thune. Derudover vil bilen være på forkant af udviklingen med et elektronisk styresystem, der omfatter nye mobiltelefoner (smartphones) og tavlepc’er med internetadgang (tablets). ”Det ønsker vi i Skadedyrsområdet naturligvis også at indtænke i vores daglige drift, så mine medarbejdere får mulighed for at skrive deres notater til sagerne, mens de står hos borgeren eller sidder i bilen,” fortæller Morten Otkjær Thune.
QBEAK er indtil videre en prototype model, der er udviklet med penge fra innovationsmiljøerne Energi Horsens Fonden og Østjysk Innovation. Bilen er tæt på lancering, og fokus er i første omgang på offentlige kunder og store private virksomheder. Kommunerne ses som ideelle kunder, blandt andet fordi elbilen i udgangspunktet passer godt til behov med meget bykørsel, og fordi samarbejdet med kommunerne, der har mange forskellige kørselsbehov, kan være med til at udvikle bilerne.
Udover at være med til at indføre løsninger, der reducerer luftforureningen i byen, sætter samarbejdsaftalen også fokus på økonomisk, grøn vækst i hovedstaden. Det indgår derfor også i samarbejdsaftalen, at ECOmove tilbyder at etablere en ny afdeling i København.
Københavns Madservice á la Carte arbejder seriøst og succesfuldt med at spare på ressourcerne. Således har de over to år skåret først 13 % og så 25 % af elforbruget samtidig med, at vandforbruget blev reduceret med først 26 % og dernæst 12 %.
Der er meget at spare ved at lægge arbejdsrutinerne om. Især, når man arbejder i det store centralkøkken Madservice á la Carte, der hver dag leverer mad til 2.200 ældre i København. Et godt eksempel er køkkenets store kølevogne - seks styk, som hver dag køler mad til 600 plejehjemsbeboere. Førhen blev maden pakket i vognene kl. 13 om eftermiddagen. Vognene stod så og kølede, indtil maden blev bragt ud næste morgen kl. 9. I dag er rutinerne lagt om, så maden først pakkes om morgenen, lige inden den bringes ud. På den måde sparer køkkenet hver dag mange timers strøm til nedkøling.
À la Cartes to store transportbånd har også været i søgelyset som strømslugere: Tidligere kørte båndene hele dagen, men denne uvane er medarbejderne kommet helt til livs. Nu står båndene stille i pauserne og generelt, når de ikke bruges. ”Ifølge vores beregninger sparer vi på den måde samlet 10.000 KWh om måneden, så vi er da stolte af os selv,” fortæller Allan Starp, medarbejder og frontløber for miljøarbejdet i Madservice á la Carte.
Også køkkenets vandforbrug er gået den rigtige vej - nedad. Centralkøkkenet havde oprindeligt et mål om at spare 10 % på vandforbruget i 2009, men virkeligheden viste sig at overgå forventningerne. Besparelserne nåede i 2009 op på hele 26 %, og i 2010 lykkedes det at spare yderligere 12 %. ”Det har haft stor betydning, at vi i slutningen af 2009 begyndte at genbruge det isvand, vi bruger til at køle madvarer ned med. Samtidig har vi også fundet ud af, at vi kan spare energi ved i højere grad at køle maden ned med vand. Det var medvirkende til, at vi i 2010 sparede hele 25 % på vores energiforbrug”, siger Linda Jonesco, medarbejder og ligeledes frontløber for miljøindsatsen.
Centralkøkkenet sparer også vand, når de store industrigryder skal rengøres. Da køkkenet leverer mad til flere tusinde ældre, er gryderne af en betragtelig størrelse: ”Vi spuler gryder på op til 500 liter, og her sørger vi for at bruge vandet med omtanke,” fortæller Linda Jonesco.
Det er lykkedes centralkøkkenet at skære kraftigt ned på forbruget af store affaldssække. Køkkenets restaffald hældes i containere, som er foret med store gule affaldsposer og herfra videre til en større container. Restaffaldet tømmes mange gange om dagen ud i den store container, og tidligere røg de gule affaldssække med ud hver gang. Men i samarbejde med portørerne er centralkøkkenet begyndt at lade sækkene sidde i hele dagen og først sidst på dagen lade dem ryge med i den store container. ”På den konto sparer vi så mange affaldssække, at vi nu er nede på en fjerdedel af forbruget - til gavn for både økonomi og miljø,” siger Allan Starp.
Ud over at være en succes i sig selv har initiativet med affaldssækkene indbragt centralkøkkenet en flot præmie. I forbindelse med "Vores Klima" - medarbejderkampagnen om klimavaner på arbejdspladsen - udlovede Teknik- og Miljøforvaltningen i efteråret 2009 20.000 kr. til den arbejdsplads i kommunen, som udførte det bedste initiativ omkring sine klimavaner. Og her blev vinderen Madservice á la Carte. Præmien er øremærket til klimaforbedrende indsatser på arbejdspladsen. ”Vi er glade og stolte over præmien, og det er godt at se, at vores arbejde med miljøet gør en reel forskel,” siger Linda Jonesco.
Center for Parkering under Teknik- og Miljøforvaltningen satser på miljøvenlig transport. Her arbejder man på at udnytte centrets biler så effektivt som muligt og at køre miljøvenligt. Langt de fleste af centrets 212 medarbejdere arbejder ”i marken” og skal hver dag rundt omkring i hele København. Så centret råder over mange biler, og det har derfor været oplagt at tænke miljø ind her, hvor der er meget at spare på benzin-, diesel- og CO2-kontoen.
I forbindelse med kommunens klima-kampagne i 2009 om at ændre miljøvaner på arbejdspladsen fik centret et synligt bevis for, hvor meget der er at spare, hvis man planlægger sine køreture godt. En almindelig onsdag gjorde medarbejderne en ekstra indsats for at fylde fire medarbejdere i hver bil og sætte hinanden af rundt om i byen. Det skar dagens kørte kilometre drastisk ned til 545 km mod de 979 km, de havde målt onsdagen før.
Områdechef Tomas Kristensen er glad for resultatet. ”Men den største bonus er ikke den konkrete besparelse fra dagen,” siger han. ”Det, der tæller, er den læring, vi har fået - at vi kan drage nogle erfaringer og føre dem videre i det daglige arbejde.” Hvis en miljøindsats skal give mening, skal den kunne integreres i medarbejdernes hverdag. Succesen med at halvere kilometrene kan ikke bare omsættes til daglig rutine fra den ene dag til den anden. Til gengæld kan centret bruge principperne og erfaringerne fremover. Som Tomas Kristensen siger: ”Kan vi spare bare 10 %, er rigtig meget vundet for miljøet.”
For en ting er at tilsidesætte rutinerne en enkelt dag. Noget andet er at indarbejde miljøhensynet i de daglige arbejdsgange, uden at det går ud over kvaliteten: ”Der skal være en balance mellem hensynet til miljøet på den ene side og kvaliteten i vores arbejde på den anden. Vi skal stadig kunne udføre vores opgave tilfredsstillende,” siger områdechefen.
En af de metoder, centret bruger til at spare på bilerne, er ganske enkelt at afvikle nogle af dem. Hver gang leasingkontrakten for en bil udløber, overvejer man nøje, om kontrakten skal fornyes. På den måde tvinges centret til at spørge sig selv, om de virkelig har behov for den bil, eller om den kan undværes. Sidste år sparede de to biler væk på denne måde.
I Center for Parkering handler arbejdet med miljøvenlig transport om at udfordre vante tankegange, tænke kreativt og afprøve forskellige ideer. ”Men det skal altid være med udgangspunkt i medarbejdernes hverdag. Miljøindsatsen skal være realistisk for at det kan fungere,” understreger Tomas Kristensen.
På Kløvermarkens Idrætsanlæg på Amager sørger de for at tage hensyn til miljøet i den daglige drift. Idrætsanlægget har bl.a. etableret en effektiv miljøsorteringsstation, og på ønskelisten er også en miljøvenlig malervogn og en lille vindmølle.
Idrætsanlægget har ca. 40 fodboldbaner, 50 omklædningsrum og flere cafeterier, og i sommerperioden har stedet dagligt 1000-1200 brugere. Med så stort et anlæg er der meget at spare på energifronten, og idrætsanlægget gør sit for at passe på miljøet i dagligdagen. Alle bade har sparebrusere og udendørsbelysningen styres af sensorer. ”Vi fik også sat tidsstyring på udendørsbelysningen i begyndelsen af november 2009, og allerede i december var elforbruget var faldet”, siger Claus Mortensen, daglig leder af Kløvermarkens Idrætsanlæg.
Kløvermarkens Idrætsanlæg tager affaldssortering alvorligt. Alt affald går gennem idrætsanlæggets miljøsorteringsstation, hvor affaldet gennemgås - plastflasker, glas, lysstofrør, sparepærer, brændbart, jern og aluminium - alt sorteres fra til rette sted. Medarbejderne går altid skraldespandene igennem for fejlplaceret affald. Brugerne af stedet er dog ikke alle lige gode til at sortere affald, fortæller Claus Mortensen. Selv om der er opstillet forskellige skraldespande til forskellige typer affald på arealerne, må medarbejderne ofte omsortere i hånden. Det er en udfordring, idrætsanlægget har taget op, og man arbejder på at få inddraget og ”opdraget” brugerne mere i affaldssorteringen.
Kløvermarkens Idrætsanlæg har flere ideer til fremtidige miljøtiltag. Claus Mortensen fortæller, at de gerne vil have deres egen vindmølle, en såkaldt windspire, der er ca. 3 m høj. Idrætsanlægget samarbejder i øjeblikket med DTU om muligheden for sådan en vindmølle. ”Det blæser altid på Kløvermarken, så der er masser af energi at hente her”, siger Claus Mortensen.
Et andet miljøtiltag, som er i støbeskeen er en miljøvenlig malervogn. Der er stort slid på de mange boldbaner, og de hvide striber skal jævnligt males op. Kløvermarkens Idrætsanlæg samarbejder derfor også med DTU om at lave en miljøvenlig malervogn. Tanken er at bygge en elbil om til en moderne og miljøvenlig malervogn med computer, video og en såkaldt aktorator, som sørger for, at stregerne på græsset bliver helt lige.
Idrætsanlægget genbruger jord og afklippet græs fra de store græsarealer. De solder jorden, dvs. sier småsten og andet fra, og blander det med græsafklippet, så dette formulder hurtigere. Bagefter lægges det ud som gødning på banerne. Det er både billigere og mere CO2-besparende at genbruge jord og græs i stedet for at få store lastbiler ud til at køre det væk, siger Claus Mortensen.
At Kløvermarkens Idrætsanlæg har stor succes med deres miljøarbejde, blev bekræftet, da anlægget skulle miljøcertificeres i starten 2009. Da Det Norske Veritas, som miljøcertificerer arbejdspladser i Københavns Kommune, kom på besøg, fik idrætsanlægget så godt som topkarakter for deres miljøindsats. ”Det er vi stolte af, og det er da også med til at holde motivationen oppe”, slutter Claus Mortensen.
På fritidshjemmet Blommen i Valby er fokus på miljø og energi en fast del af hverdagen. Institutionen genbruger fx juletræer, nyder udelivet og deltager i Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling.
Blommen er det første fritidshjem i Danmark, som har fået Friluftsrådets ”grønne flag”. ”Grønt Flag” er en miljøcertificeringsordning for skoler, men som fritidshjemmet er hoppet med på. Det grønne flag symboliserer, at institutionen har gennemgået et omfattende undervisningsprogram for bæredygtig udvikling og har opprioriteret miljøspørgsmål i den daglige drift.
I 2009 havde Blommen tema om energi. Derfor kontaktede de Energitjenesten, som lavede et forløb til fritidshjemmet om strøm, energirigtig mad, solceller og vindmøller. ”Vi ville dog gerne arbejde endnu bredere med miljø, så vi udvidede projektet til også at omfatte økologisk mad,” fortæller Aase Thylstrup, medarbejder og miljøansvarlig i Blommen. Institutionen deltog derfor i Teknik- og Miljøforvaltningens kursus i omlægningsøkologi og er nu gået helt over til økologisk mad.
Institutionens tema for 2010 er udeliv. Mandag er ugens faste udedag, og børn og voksne er udenfor hele dagen, hvor de fx laver bål, kigger på haletudser og samler insekter. ”Vi øver os i at bruge uderummene og finde glæden ved at være udenfor. Det er jo så let at blive indenfor,” forklarer Aase Thylstrup. Efter jul samlede Blommen juletræer i området og byggede huler med dem og snittede figurer af dem. På den måde fik de gamle juletræer nyt liv og blev godt og grundigt genbrugt.
Blommen har deres egen kompostbunke. Det er dog ikke helt nemt at få gang i komposteringen – i begyndelsen rådnede komposten, fordi der kom for meget melon og ananas i. ”Nu har vi startet en ny kompost, hvor vi blander madaffaldet med affald fra fritidshjemmets ørkenrotter. Så håber vi, det lykkes at få jord ud af det i år,” siger Aase Thylstrup.
Det er vigtigt at få børnene med i miljøindsatsen, og derfor har Blommen lavet et Miljøråd for børnene. Rådet har bl.a. lavet foldere om energi og udeliv, som børnene kan tage med hjem og snakke videre med deres forældre om. Med Miljørådet tager Blommen også på udflugter til fx Det Økologiske Inspirationshus, deltager i Forskningens Døgn og har været med til at dekorere en vindmøllevinge på Rådhuspladsen. Blommen er også med til Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling. ”Vi prøver at bruge de tilbud, der er på området”, siger Aase Thylstrup, ”og børnene er meget optaget af, hvorfor vi fx skal samle affald. Der er en rigtig god energi omkring projekterne.”
Blommen deltog i 2009 i Københavns Kommunes kampagne for at ændre klimavaner i kommunen. I den forbindelse hjalp en energikonsulent dem med at finde gode steder at spare energi. Det har ført til, at ventilationsanlægget, som var en stor energisluger, i dag er ordnet, så det i fremtiden kan spare strøm. ”Vi arbejder også med at huske at slukke lyset på fx toiletterne. Men vi har valgt ikke at få installeret lyssensorer, for det har børnene jo heller ikke derhjemme. Så det er vigtigt bare at lære at huske at slukke,” siger Aase Thylstrup.
Blommen laver mange spændende miljøaktiviteter og -projekter. Og det er godt, at motivationen er i top, for der er meget at gøre på området: ”Der er mange udfordringer, når man er 13 voksne og 110 børn i en institution. Derfor er det en vedvarende indsats, vi her er gået i gang med,” siger Aase Thylstrup.
I 2009 satte Københavns Kommune gang i en ny intern indsats - ’Vores Klima’, der skal forbedre klimavanerne blandt alle 43.000 medarbejdere i kommunen. I løbet af kampagneperioden efteråret 2009 gjorde medarbejdere på tværs af de syv forvaltninger en stor indsats for at skrue ned for energiforbruget og dermed CO2’en og op for de gode klimavaner på arbejdspladsen. Indsatsen videreføres i 2010 med fokus på transport og indkøb.
Små ændringer i hverdagen kan samlet set gøre en stor forskel for klima og miljø på så stor en arbejdsplads som Københavns Kommune. Derfor satte medarbejderne i efteråret 2009 stort ind på at få gang i de gode klimavaner og give slip på de dårlige klimavaner. De deltog i klimakurser og temadage, sparede på el, vand, varme og papir og konkurrerede med hinanden om at få de bedste klimavaner.
Arbejdspladserne udvalgte sig hver en håndfuld nye klimavaner, som de ville arbejde på at indføre. Fx valgte Hjemmeplejen Østerbro at arbejde med papirvaner og satte sig for at printe på begge sider af papiret og kun at printe, når det var nødvendigt. Hjemmeplejen kørte en koncentreret kampagne på 3 uger og sparede på den konto 10 kasser papir ved at følge de nye vaner. ”Vores Klima handler at få vores indre vanedyr til at fastholde de værdifulde klimavaner, vi allerede har - og ændre dem, der er mindre gode for klimaet”, siger Berit Haahr Hansen, der er projektleder for ’Vores Klima’. ”Ændring af vaner tager lang tid og er potentialet er stort”.
Københavns Kommune har længe arbejdet med miljø, og det faldt derfor naturligt at integrere Vores Klima i det øvrige miljøarbejde rundt om i forvaltningerne. Center for Veje under Teknik- og Miljøforvaltningen kombinerede endda klimakampagnen med et sundhedsprojekt og skiftede al sodavand ud med hanevand - en ordning, der nu er gjort permanent, og som medarbejderne er glade for.
I forbindelse med klimakampagnen afholdt kommunen flere temadage, bl.a. en transportdag. Her blev medarbejderne opfordret til at lade bilen stå og i stedet snuppe cyklen eller tage imod tilbuddet om at køre gratis med S-toget til og fra arbejde. Et tilbud, som over 600 medarbejdere takkede ja til. En anden temadag satte spot på klimamad. Over 40 kantiner i kommunen serverede denne dag klimavenlig frokost, og til madpakkesmørerne var der inspiration at hente i en særlig klimakogebog.
Der er stor forskel på mulighederne for at ændre vaner for fx et borgerservicecenter, en børneinstitution og en brandstation. En arbejdsplads med mange kontorpladser gør fx en stor forskel ved at printe med omtanke og slukke for computere og skærme, der ikke er i brug. Mens et fritidshjem med mange typer affald gør miljøet en tjeneste ved at blive bedre til at sortere affaldet og lære børnene det samme. Og på Dæmningens Brandstation gør brandmændene deres for at tage hensyn til klima og miljø. Stationen er døgnbemandet, med mange mænd, der laver fysisk hårdt arbejde. Det giver meget vasketøj. Derfor sørger brandfolkene for at holde vasketemperaturen nede og tørre på snor i stedet for i tumbler. Stationen har også taget initiativ til at installere klimavenlige koldluftsblæsere i stedet for håndklæderuller og sætte lukkehaner på vandslangerne for at spare vand ved den hyppige vognvask. Forskellige typer arbejdspladser har således grebet klimaarbejdet forskelligt an og hver især arbejdet med de klimavaner, der gjorde en forskel hos netop dem. ”Det tager ikke meget ekstra tid at slukke for lyset eller smide affaldet i den rigtige beholder, men det tager tid at vænne sig til at gøre det. Forskning viser, at det tager 21 dage at ændre en vane, hvis man vel at mærke gør det konsekvent 21 dage i træk”, siger Berit Haahr Hansen og fortsætter, ”derfor er det en god ide at tilrettelægge indsatser således, at de forløber mindst over 21 arbejdsdage, dvs. mindst én måned”.
Materialer, værktøjer og viden, som er blevet udviklet i løbet af 2009, står stadig til rådighed for de arbejdspladser, der vil begynde en klimakampagne fra bunden eller blot genopfriske de gode klimavaner. I 2009 var der fokus på 8 klimavaner: el, papir, transport, mad, vand, varme, affald og tøjvask. I efteråret 2010 vil der være fokus på vaner inden for transport og indkøb.
Find materialer, værktøjer og viden på www.kk.dk/voresklima
Københavns Kommune har gjort en målrettet indsats for at udbrede økologien på byens idrætsanlæg. Sund, økologisk mad fortrænger i stigende grad de friturestegte pomfritter fra både kommunale og bortforpagtede serveringer, og brugerne tager godt imod det.
Efter at have ligget i bunden af øko-ligaen, er kommunens syv svømmehaller og 24 idrætsanlæg ved at komme godt med i kampen for sund og miljøvenlig mad i kommunens institutioner. Andelen af økologi er nemlig steget med hele 30 % på blot to år.
I 2008 fjernede alle svømmehallerne slik, pølser og toast fra hylderne og erstattede det med frugt, snackgulerødder og andre sunde snacks. ”Sundbybad og Frankrigsgade Svømmehal startede som et pilotprojekt med at fjerne alt det usunde og skifte det ud med økologiske og sundere snacks. Og efter en rigtig god modtagelse af brugerne, besluttede vi, at alle svømmehaller skal foretage dette skift inden udgangen af 2008.”, siger Pia Haaning Rasmussen fra Københavns Kommune.
Mange af kommunens idrætsanlæg er bortforpagtede, og flere af dem er også godt i gang med at indføre økologi – bl.a. Grøndalscentret. ”Vi har længe haft økologisk mælk, kaffe, kakao, smoothies og grøntsager. I dag er vi oppe på ca. 30 % økologiske råvarer, men vi rykker os hele tiden, og har netop indgået en ny aftale med en leverandør af økologisk brød”, siger leder for Café MGK i Grøndalscentret, Kennie Larsen. De ca. 3.000 daglige besøgende i Grøndalscentret har været meget positive overfor mere økologi på menuen efter motionen. ”Før stod den mest på friturestegte pomfritter og fiskefileter med remoulade, men nu kan gæsterne i stedet vælge hjemmelavede burgere med råstegte kartofler og forskellige retter med fisk, og det sætter de stor pris på”, siger Kennie Larsen.
For at udbrede økologien endnu mere på de københavnske idrætsanlæg har Københavns Kommune indført et økologikrav i alle nye forpagtningsaftaler. ”Når vi indgår forpagtningsaftaler, kræver vi nu, at 75 % af maden skal være økologisk og at den skal være sund. Disse aftaler fornys hvert fjerde år, og dermed får vi løbende introduceret sund, økologisk kost på alle kommunens idrætsanlæg. Vi har også hjulpet de nye forpagtere med at leve op til kravene, bl.a. via uddannelse af personale og konceptudvikling”, fortæller Pia Haaning Rasmussen.
Københavns Brandvæsen er nået langt med miljøledelsesarbejdet og har opnået konkrete resultater på flere fronter. Elforbruget i virksomheden er faldet markant siden 2006, og der er ved at blive ryddet op i brugen af farlige kemikalier.
Københavns Brandvæsen har arbejdet med miljøledelse siden 2005 og i 2007 blev hele virksomheden miljøcertificeret. I dag arbejdes der systematisk med miljøforbedringer i alle dele af virksomheden.
”Vi bestræber os på, at miljøhensyn kommer til at indgå som et ligeså naturligt element i vores arbejde som andre faglige elementer, og at alle ansatte er opmærksomme på miljøet, og arbejder på at forbedre det”, fortæller miljøleder i Københavns Brandvæsen Trine Lützen. Miljøindsatsen er tænkt hele vejen rundt, og fokuserer bl.a. på energiforbruget, vandforbruget, affaldsproduktionen og grønne indkøb.
På blot tre år har Københavns Brandvæsen reduceret elforbruget med mere end 100.000 kWh. ”I 2007 indgik vi en kurveknækkeraftale med Elsparefonden om at reducere elforbruget med 6 % inden 2011 i forhold til forbruget i 2005, og vi er allerede godt på vej til at nå målet. Det er bl.a. sket gennem udskiftning af belysningen og opsætning af bevægelsesfølere på brandstationerne”, siger Trine Lützen.
Arbejdet med at udskifte farlige kemikalier med mindre farlige kemikalier er også kommet godt i gang. ”Tidligere havde vi mange leverandører af kemiske stoffer til værksteder osv. I dag har vi kun få leverandører, som vi samarbejder med om at udskifte indholdsstoffer i kemikalierne. Brandvæsenet vil ikke bruge kemikalier der indeholder stoffer, der fx er kræftfremkaldende eller findes på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, hvis der findes alternativer. Hvis vi selv opdager deklarationer med farlige stoffer, beder vi leverandøren om at finde en erstatning. Leverandøren kender naturligvis også vores miljømål, og vælger produkter ud fra det”, forklarer Trine Lützen.
Brandvæsenet har også nedsat produktionen af affald ved at sortere affaldet og tilpasse behovet for tømning bedre. Serviceafdelingen har i den forbindelse fået færre dagrenovationsbeholdere og flere sorteringscontainere. Kantinemaden er også blevet mere miljøvenlig, og i dag er over halvdelen af maden økologisk. Derudover er Brandvæsenet gået over til, så vidt muligt, at indkøb er miljømærket samt stille miljøkrav ved udbud af opgaver.
Både medarbejderne og eksterne aktører har taget godt imod den systematiske miljøindsats i Københavns Brandvæsen. ”Generelt er der god opbakning til de forskellige miljøprojekter blandt personalet. Vi har fået miljøarbejdet kørt rigtigt godt ind i hele organisationen, og får også gode karakterer af de auditører, som kontrollerer, om vi lever op til kravene i vores miljøcertificering”, siger Trine Lützen.
Miljøledelse i Københavns Brandvæsen Københavns Brandvæsen blev miljøcertificeret efter den internationale miljøledelsesstandard ISO 14001 i december 2007. Brandvæsenet har ca. 800 ansatte. Hver station og afdeling har, som udgangspunkt, en miljøkoordinator, der tager sig af det daglige miljøarbejde. Mål ● Reduktion af elforbruget med 6 % inden 2011 i forhold til 2005 ● Reduktion af vandforbruget med 5 % inden 2011 i forhold til 2005 ● Bæredygtig indkøbspolitik med indkøb af miljømærkede varer, hvor det er muligt ● Udfasning af kræftfremkaldende kemikalier samt kemikalier på Miljøstyrelsens Liste over Uønskede Stoffer i 2008 ● At alle medarbejdere arbejder efter miljøledelsessystemet ● Ekstern formidling af miljøindsatsen.
Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning (SUF) har succes med at kombinere miljøindsatsen og arbejdsmiljøindsatsen. På blot 4 år er alle institutionerne blevet miljøcertificerede, og flere af dem har bl.a. fået bedre styr på kemikalierne og affaldshåndteringen.
Grøn Smiley-gruppen på plejehjemmet Benediktehjemmet var i 2007 den første som inviterede sine kollegaer til et anderledes cocktailparty. Alle hjemmets rum var nemlig blevet gennemgået for ikke-godkendte rengøringsmidler, og her blev der fundet 35 forskellige typer rengøringsmidler. Herunder noget gammelt tæpperens i en colaflaske. Disse blev i festlige omgivelser tilbudt som ”drinks” sammen med oplysninger om korrekt og miljøvenlig håndtering af rengøringsmidler. Siden da er lignende cocktailpartys blevet holdt andre steder i forvaltningen.
Serveringen af kemiske cocktails på Benediktehjemmet er blot et af mange eksempler på originale miljøtiltag i SUF, siden de første af forvaltningens enheder blev miljøcertificeret i 2006. I 2009 var samtlige enheder blevet miljøcertificerede. En stor del af fremgangen skyldes, at forvaltningens Grøn Smiley-ordning fra starten har kombineret miljøindsatsen med arbejdsmiljøindsatsen, som er mere nærværende for medarbejderne.
”Arbejdsmiljøet var i forvejen et meget vigtigt og omfattende indsatsområde i SUF, og derfor har det været overkommeligt for enhederne at inddrage hensyn til det ydre miljø i de allerede eksisterende planer og organisatoriske rammer”, siger miljørådgiver i SUF, Anna Lammerts Jensen.
SUF’s institutioner er kommet langt med at erstatte farlige kemikalier med mindre farlige kemikalier, og det bidrager både til at forbedre arbejdsmiljøet og det ydre miljø.
”Mange medarbejdere ser det som en selvfølge, at vi skal tage hensyn til det ydre miljø – det gør de jo også derhjemme. Men det er også tydeligt, at koblingen med arbejdsmiljøet øger motivationen til at gøre en ekstra indsats. Institutionerne har fx gjort en stor indsats for at få ryddet op i kemikalierne, og i den forbindelse er det de færreste, der skelner mellem arbejdsmiljøet og det ydre miljø”, siger Anna Lammerts Jensen.
Som miljøcertificeret institution skal man dokumentere, at man overholder miljøreglerne og løbende reducerer miljøbelastningen, og denne mere systematiske tilgang til miljøarbejdet giver positive resultater.
”Nu hvor institutionerne skal overholde love og regler for overhovedet at blive certificeret, har de sat sig bedre ind i miljøreglerne og set deres praksisser efter i sømmene. Blandt andet på affaldsområdet, hvor flere institutioner er blevet opmærksomme på, at de havde nogle mangler i forhold til korrekt sortering af affaldet”, siger Anna Lammerts Jensen.
Grøn Smiley i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Københavns Kommune besluttede i 2005, at Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal have indført et ledelsessystem, der ud over miljø også kan håndtere arbejdsmiljø, sundhedsfremme og rummelighed på arbejdspladsen.
Arbejdsmiljø- og miljøledelsessystemet kaldes Grøn Smiley, og er bygget op efter arbejdsmiljøledelsesstandarden DS/OHSAS 18001 samt miljøledelsesstandarden ISO 14001.
Sundheds- og Omsorgsforvaltningen har ca. 10.000 fuldtidsstillinger og omfatter ca. 85 enheder.
Børne- og Ungdomsforvaltningen er helt i front, når det handler om økologi. I 2007 var andelen af økologiske fødevarer i forvaltningens institutioner oppe på 78 %. Det er 5 procentpoint mere end i 2006. Og det er den højeste økologiprocent i kommunens forvaltninger.
”Vi er glade for det flotte resultat, der er nået med økologisk mad i vores institutioner, og jeg synes, medarbejderne godt kan være stolte af den indsats, de har gjort i køkkenerne”, udtaler administrerende direktør i Børne- og Ungdomsforvaltningen, Else Sommer.
Der er flere årsager til succesen: Køkkenpersonalet i alle institutioner bliver tilbudt kurser og foredrag, hvor de får viden og inspiration til nye opskrifter, nye menuplaner og nye måder at gøre tingene på. Personalet tilbydes også rådgivning om, hvor de kan omlægge til økologi inden for de nuværende budgetter.
”Mere end 300 institutioner i Børne- og Ungdomsforvaltningen har taget imod kursustilbud siden 2003 – og vi fortsætter vores indsats. Daginstitutionerne var meget tidligt i gang med at lægge om til økologisk mad, endda før det blev et politisk vedtaget mål i Københavns Kommune. En del steder har det været et ønske fra forældrebestyrelsen. Så der er fokus på, at den mad, vi giver børnene, påvirker stemningen i institutionen”, fortæller Lene Bjerg Kristensen, projektleder for Økologi København i Center for Miljø.
Brobergsgades Fritidshjem & Fritidsklub er en af de institutioner, der har taget imod tilbuddet om kurser.
”Kurserne har givet os en masse inspiration. De har bl.a. betydet, at vi ikke længere vil have, at børnene i klubben spiste tørrede nudler som mellemmåltid. Men det er ikke nok bare at fjerne noget – vi var nødt til at give dem noget andet i stedet. Så vi gik ud og købte nogle blendere, og nu laver vi smoothies af økologisk frugt”, fortæller pædagog Carina Kamper.
Børnene på Brobergsgades Fritidshjem & Fritidsklub har taget de nye og sundere vaner til sig. Carina Kamper fortæller, at de har fået så meget feedback, at opskrifterne på smoothies nu er blevet lagt ud på institutionens hjemmeside. Men ambitionerne rækker længere endnu:
”Vi vil gerne lave en kogebog med opskrifter på økologisk mad, som vi har testet og fået feedback på fra børnene. Ønsket udspringer af de økologiske tiltag. Men det handler også om miljøet, om dyrevelfærd og om at lære børnene, at der findes alternativer til at spise jordbær i december”, fortæller Carina Kamper.
Der er mange fordele ved økologien – bl.a. beskyttelse af grundvandet, biodiversitet og dyrevelfærd.
”Omlægning til økologi betyder også en mere ernæringsrigtig sammensætning, da der kommer mere fokus på basisvarer som brød og rodfrugter. Og her skal man ikke glemme CO2-belastningen, som er markant større ved produktion af kød og sukker end ved brød og grøntsager. Man må heller ikke glemme, at det giver køkkenpersonalet en faglig stolthed at lave mad fra bunden af – og det er fx langt billigere at bage brød af økologisk mel, end det er at købe økologisk brød”, fortæller Lene Bjerg Kristensen.
Carina Kamper synes, det er godt, at kommunen har sat sig et mål og fastholder institutionerne i arbejdet med oplægning til økologi ved at tilbyde kurser og rådgivning:
”Det er ikke noget, man gør over natten eller på tre måneder. Men hvis man fx starter med at købe økologisk mælk, så tager man pludselig sig selv i også at kigge efter økologiske æbler osv. Det handler om at starte et sted og om at være åbne for inspiration”, siger hun.
Økologi i BUF’s institutioner
Omlægningen til økologisk mad begyndte i 2001, hvor Borgerrepræsentationen vedtog et mål om 75 % økologisk mad i kommunens køkkener. Nu stiler kommunen efter at nå op på 90 % økologi i 2015.
Økologi i Børne- og Ungdomsforvaltningen omfatter vuggestuer, integrerede institutioner, børnehaver, fritidshjem og fritidsklubber, fritidsordninger, skolemad og hjemkundskab, i alt mere end 800 køkkener.
Center for Miljø har registreret, at 292 daginstitutioner, 41 fritidsinstitutioner og 16 skoler med hjemkundskab har deltaget i omlægningen til økologi, som er en del af projektet ”Økologi København”.
Der er stor forskel på økologiprocenterne i de enkelte institutionstyper: Vuggestuerne havde i 2007 en økologiprocent på 88, mens den i hjemkundskab på skolerne lå på 40.
Et pilotprojekt med målrettede miljøstationer viser, at gode affaldsordninger øger affaldssorteringen. Pilotprojektet er gennemført i seks af Kultur- og Fritidsforvaltningens ejendomme.
Kultur- og Fritidsforvaltningen indledte i 2007 et pilotprojekt, som skulle gøre det lettere for kommunens institutioner at kildesortere. Og det er lykkedes:
”Der er en klar tendens til, at der nu køres fraktioner væk, som ikke tidligere har været der. De udsorterede fraktioner var før i dagrenovationen, men køres nu til bl.a. genanvendelse og særlig behandling. Ordningen bliver klart brugt, og institutionerne er meget positive”, fortæller Bo Mondrup de Fries, der er distriktsleder i Københavns Ejendomme.
Københavns Ejendomme er en enhed under Kultur- og Fritidsforvaltningen, der administrerer og vedligeholder kommunens ejendomme – og som også udvikler nye og bedre måder at bruge ejendommene på.
Københavns Ejendomme har været med til at opstille miljøstationer på seks af kommunens ejendomme. Der er tale om ejendomme, hvor flere forvaltninger har lejet sig ind.
Pilotprojektet går ud på, at de institutioner, der skal bruge miljøstationen, selv kan bestemme, hvilke fraktioner der skal indgå i miljøstationen.
”Der er en grundpakke til indsamling af bl.a. pap, papir og glas. Resten varierer fra miljøstation til miljøstation alt efter, hvad lejerne har ønsket. Nogen har særligt brug for indsamling af farvepatroner, mens andre skal af med edb-skrot eller hård plast”, fortæller Bo Mondrup de Fries.
Tidligere tog Københavns Ejendomme af aftaler om afhentning af sig af dagrenovationen, mens institutionerne selv sørgede for, at andre fraktionstyper som fx genanvendeligt affald og farligt affald blev afhentet eller afleveret.
”Institutionerne er utrolig glade for den nye ordning. For den betyder, at de kan koncentrere sig om at servicere borgerne, mens vi koncentrerer os om affaldet”, siger Bo Mondrup de Fries.
Miljøstationerne er typisk placeret i ejendommens gård eller et central sted på ejendommen. Når stationen skal etableres, er der derfor typisk udgifter forbundet med opsætning af plankeværk eller lignende.
Den nye ordning koster ikke mere i drift end den gamle. Status quo i udgifterne skyldes dog udelukkende, at institutionerne er blevet så gode til at sortere affaldet, så de ikke længere behøver at få afhentet dagrenovation lige så ofte som tidligere. Dermed spares der penge på dagrenovationen, som i stedet bruges på indsamling af forskellige affaldsfraktioner.
”Vi har vundet meget med den nye ordning. Der bliver indsamlet meget store mængder edb-skrot, farligt affald osv., og mængderne er klart stigende. Og der er ingen tvivl om, at ordningen i den store sammenhæng er til gavn for miljøet”, lyder konklusionen fra Bo Mondrup De Fries.
Købehavns Kommune vil ifølge høringsudkastet til Affaldsplan 2012 arbejde videre med at etablere særlige miljøstationer for kommunale institutioner.
